Godt at vide

Her finder du bl.a. oplysninger om Dagpengesatser – Sygedagpengesatser – Diskonto – Befordringsgodtgørelse – Selskabs- og virksomhedsskat m.v.

Fri telefon og bredbånd – det ideelle medarbejdergode

Det kan være økonomisk attraktivt for dine medarbejdere at blive tilbudt fri telefon, bredbånd og PC.

Fri telefon

Hvis din virksomhed tilbyder fri telefon til en medarbejder, skal medarbejderen betale skat af værdien af telefonen. I 2024 udgør den skattepligtige værdi 3.200 kroner. Hvis medarbejderen ikke er topskatteyder, koster ordningen derfor 1.344 kroner i skat om året, svarende til en trækprocent på ca. 42.

Fri telefon omfatter både rådighed over telefonen og adgang til et telefonabonnement. Hvis din medarbejder eksempelvis skifter mobiltelefonen ud hvert fjerde år, og der er tale om en smartphone til 8.000 kroner og et abonnement på eksempelvis 1.500 kroner på årsbasis, vil din virksomheds udgift være 8.000 kroner/4 år = 2.000 kroner + 1.500 kroner, altså 3.500 kroner årligt.

Så her er der en oplagt mulighed for et skattebegunstiget personalegode, da medarbejderen i ovenstående eksempel kun betaler 1.344 kroner årligt i skat af fri telefon, som har en værdi af 3.500 kr. årligt.

Frit bredbånd

Hvis medarbejderen oven i fri telefon også tilbydes gratis bredbånd i hjemmet, koster det ikke ekstra skat. Fri telefon i kombination med bredbånd skal alene beskattes med en værdi på 3.200 kroner. Hvis medarbejderen kun tilbydes bredbånd i hjemmet og ikke fri telefon, så er bredbånd helt skattefrit, hvis medarbejderen har adgang til de samme systemer, som medarbejderen har på kontoret.

Hvis medarbejderen ikke har adgang til samme systemer hjemmefra som på kontoret, beskattes bredbånd med samme sats som fri telefon, altså 3.200 kroner.

Fri PC

Hvis du stiller fri PC til rådighed for din medarbejder i forbindelse med medarbejderens arbejde for dit firma, er privat rådighed over PC’en 100 procent skattefrit. Medarbejderen kan med andre ord frit surfe på nettet, spille spil og sende private e-mails i hjemmet uden at skulle betale skat heraf.

Bruttolønsordning

Hvis du ikke ønsker at give din medarbejder fri telefon/bredbånd oven i den sædvanlige løn, er der mulighed for at indgå en såkaldt bruttolønsordning. Ved en bruttolønsordning er det medarbejderen, der betaler udgifterne til telefon/bredbånd ved, at du giver medarbejderen fri telefon og/eller bredbånd mod at medarbejderen accepterer en lønnedgang. Fordelen er her, at medarbejder sparer skat og AM-bidrag af den nedsatte løn.

Hvis I har tanker om at tildele fri PC via en bruttolønsordning skal I være opmærksom på, at det ofte vil være en meget dårlig idé.

En medarbejder, der får stillet fri PC til rådighed via en bruttolønsnedgang, skal betale skat af 50 procent af computerens nypris hvert år. Det er altså allerede efter to år en underskudsforretning.

Kilde: Mads Grønnegaard. Skattekonsulent cand.jur

Køb et dagsbevis, når du vil bruge din varebil privat

Siden 2013 har du kunnet købe dagsbeviser fra SKAT, som giver dig ret til at benytte din varebil til private formål uden risiko for beskatning eller krav om at tilbagebetale købsmomsen.

Dagsbeviser til gulpladebiler har vist sig at være en kæmpe succes. Således blev der fx i 2018 købt hele 64.000 dagsbeviser.

Dagsbeviset giver dig adgang til fx:

at hente møbler i IKEA eller flytte privat indbo

at køre på genbrugsstationen

at tage en tur på stranden med kæresten

eller sågar at tage på 2 ugers ferie til Italien med campingvognen.

Det eneste du skal gøre er, at købe et dagsbevis til hver dag du vil bruge bilen privat. Hvis varebilens totalvægt ikke overstiger 3.000 kg., koster et dagsbevis kun 225 kr.

Du køber dagsbeviset af Motorstyrelsen https://motorst.dk/borger/gule-plader-og-papegoejeplader/dagsbevis-til-privat-koersel-i-gulpladebil

Du kan også downloade Motorstyrelsens app Dagsbevis, så du kan købe dagsbeviset via din mobiltelefon, uanset hvor du befinder dig i Danmark. Beviset er klar på din mobil inden for 5 minutter.

Du kan købe et dagsbevis, selvom du ikke ejer varebilen. Du skal dog sikre dig, at firmaet, som ejer bilen, har givet tilladelse til at du må bruge bilen privat.

Dagsbeviset er ikke personligt, men er knyttet op på varebilens nummerplade. Der er altså ikke noget i vejen for, at din søn eller din ægtefælle kan sidde bag rattet, medens du bliver hjemme i sofaen.

Sådan er reglerne

  • Du kan højst købe 20 dagsbeviser til hver enkelt varebil (registreringsnummer) inden for et kalenderår.

Hvis du har rådighed over 2 varebiler, kan du altså købe op til 40 dagsbeviser om året. Hvis du skifter den gamle varebil ud med en ny varebil, vil der være 20 ekstra dagsbeviser at hente i den nye varebil.

  • Du skal købe dagsbeviset mindst 5 minutter før du begynder at køre privat.
  • Du skal medbringe dagsbeviset, så du er i stand til at fremvise det, hvis du løber ind i et kontroltjek fra politi eller SKAT. Det kan også ske ved at du medbringer din mobiltelefon, hvor du har uploadet beviset.

Du behøver altså ikke nødvendigvis at printe en kvittering ud i papirform, hvis du via mobiltelefon eller tablet kan fremvise dagsbeviset. Sørg blot for at have strøm på devisen.

  • Når du først har købt dagsbeviset, er det ikke muligt at få refunderet pengene eller flytte beviset til andre dage, selvom du ikke har brugt varebilen privat den pågældende dag.
  • Hvert dagsbevis gælder i et døgn, fra kl. 00.00 til 23.59.

Gælder et døgn

En ting du skal være meget opmærksom på er, at dagsbeviset ikke strækker sig over 24 timer, men det gælder et døgn, som er perioden fra kl. 00.00 til kl. 23.59.

Hvis du fx køber et dagsbevis fredag eftermiddag kl. 17.00 skal du være opmærksom på, at dagsbeviset kun gælder frem til fredag aften kl. 23.59.

Så hvis du har planer om at bruge gulpladebilen til en tur på stranden med kæresten den efterfølgende lørdag, så skal du sørge for at du også køber et dagsbevis til lørdag ellers klapper fælden, hvis du bliver stoppet af SKAT lørdag formiddag.

Kilde: Mads Grønnegaard. Skattekonsulent cand.jur

Moms ved salg af fast ejendom

Tidligere var det nemt. Alle salg af fast ejendom var fritaget for moms.

Der skete så noget radikalt i 2011, hvor Folketinget indførte moms på salg af byggegrunde og nye bygninger.

Hovedreglen er altså stadig, at salg af fast ejendom er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13 litra 9) Men for byggegrunde og nye bygninger skal man være på vagt.

Ligeledes skal man være på vagt, hvis man foretager væsentlige om- eller tilbygninger på gamle bygninger.

Salg af byggegrund

En byggegrund er defineret som et stykke jord, som efter lokalplaner og andre offentlige bestemmelser kan benyttes til at bygge en bygning på.

Salg af en byggegrund er i dag, som udgangspunkt momspligtig, hvis du har en virksomhed og ejendommen er købt for virksomhedens penge.

Privat salg af grund

Derimod skal du ikke betale moms af salgssummen, hvis du ejer grunden privat.

Der er således ingen problemer med salg af din bolig eller dit sommerhus. Det vil altid være momsfrit.

Ligeledes er der ingen problemer, hvis du udstykker en byggegrund fra din private bolig eller udstykker en grund fra dit sommerhus og sælger den. Et sådant salg er også momsfrit.

SKAT begynder først at vågne op, hvis du privat udstykker et større antal byggegrunde, så det får karakter af spekulation.  Her gælder der lidt af en  ”bro-bro brille-doktrin”. Ved salg af den 1. til den 3. grund, lader de dig gå,

men ved salg af den 4. byggegrund risikerer du som privat aktør at ”ryge i den sorte gryde” -altså at skulle betale moms af salgssummen.

Se Skatteministeriets overvejelser her https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/vejledning-om-moms-paa-fast-ejendom-er-klar/

Grund med gamle bygninger på

En af de helt store diskussionsemner, når man taler moms ved salg af byggegrunde, er salg af grunde, hvorpå der ligger gamle bygninger, som køber skal rive ned.

Her har praksis kørt lidt op og ned. På et tidspunkt fortolkede SKAT det meget restriktivt sådan, at en byggegrund også var en byggegrund, selvom der lå gamle bygninger på grunden, bare sælger havde en formodning for at køber ville rive bygningerne ned.

Men her kom EU-domstolen i september 2019 sælgerne til undsætning. EU-domstolen anlagde en objektiv fortolkning af ordet ”byggegrund” ( C-71/18, KPC Herning)

EU-domstolen fastslog, at en grund, hvor der stadig står funktionsduelige bygninger på, ikke kan betragtes som en byggegrund, selvom det ligger i kortene, at køber har til hensigt at rive de gamle bygninger ned og opføre nogle nye.

Man skal dog passe på, hvis sælger ifølge aftalen deltager aktivt i nedrivningen af de gamle bygninger. Så kan det gå hen og blive betragtet som 2 momspligtige ydelser: Salg af en nedrivningsydelse og salg af byggegrund.

Nye bygninger

Ud moms på salg af byggegrunde, indførte man også i 2011 moms på salg af ”nye bygninger”.

Hvornår er der så tale om en ny bygning?

Så længe der ikke er flyttet nogen ind i den nye bygning endnu, skal bygningen betragtes som ny.

Når de første lejere flytter ind i bygningen, starter 5-års taxameteret. I det øjeblik, hvor der er gået 5 år fra første indflytning, betragter man ikke længere bygningen som ny og du kan sælge ejendommen momsfrit.

Det er dog muligt at overbevise SKAT om, at du må sælge den nye bygning før der er gået 5 år fra indflytningen, hvis du har opført bygningen med henblik på momsfri udlejning, momsen på købesummen ikke er trukket fra

og der rent faktisk er foregået momsfri udlejning efter lejeloven.

Udlejning efter lejeloven vil sige, at lejer ikke bare kan opsiges efter kort tid.

Væsentlig til-/ombygning

Hvis du foretager en væsentlig renovering eller tilbygning til en eksisterende gammel bygning, så vil SKAT påstå, at der igen er tale om en ny bygning, som dermed vil være momspligtigt ved et salg inden for 5 år fra renoveringen.

Hvornår er der så tale om en væsentlig ombygning/tilbygning ?

Her gælder der heldigvis en ret firkantede regel. Ifølge momsbekendtgørelsen § 54 er der tale om en væsentlig ombygning, hvis udgifterne til ombygning overstiger 25 % af den offentlige vurdering tillagt ombygningsudgiften.

Hvis salgsprisen overstiger vurderingen + ombygningsudgifter, kan man i stedet vælge at benytte salgsprisen som beregningsgrundlag.

Udgifter til almindelig vedligeholdelse, så som maling skal ikke medregnes.

Eksempel

En ældre udlejningsejendom renoveres for 800.000 kr. ekskl. moms. Den seneste offentlige vurdering udgør 1.500.000 kr. Ejendommen sælges for 2.800.000 kr.

Salg af ejendommen inden for 5 år efter ombygningen vil være momspligtig, da udgifterne til ombygningen udgør 34,7 % af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget er i dette tilfælde: 1.500.000 + 800.000 = 2.300.000 kr.

Hvis man i stedet benytter salgsprisen som beregningsgrundlag, vil ombygningsudgiften stadig være over 25 % heraf: 800.000/2.800.000 x 100 = 28,6 %.

Hvis salgsprisen i stedet havde været 3.300.000 kr. ville ejendommen kunne sælges momsfrit: 800.000/3.200.000 x 100 = 24,2 %.

Vi savner endnu svar på, hvordan SKAT vil definere væsentlige ombygninger, når den offentlige vurdering af bygninger afskaffes på erhvervsejendomme, når de nye vurderinger lander i postkassen.

Kilde: Mads Grønnegaard, Skattekonsulent cand.jur,  Skat & Råd ApS

Til vore kunder – der er hovedaktionærer

Som hovedaktionær skal du huske at udfylde og indsende den digitale blanket 04.021 om kontrollerede transaktioner for 2021.

Hvis du ikke indsender blanketten, kan SKAT betragte det som mangelfuld selvangivelse og dermed står du til at skulle betale et skattekontrollovstillæg på op til 5.000 kr.

Her er link til den elektronisk blanket https://skat.dk/data.aspx?oid=2303516

Bemærk, at det er alle hovedaktionærer, der skal indsende blanket 04.021, også selvom man kun har modtaget normal løn eller udbytte fra selskabet.

I den kontekst er du hovedaktionær, hvis du har bestemmende indflydelse i selskaber alene eller sammen med nærtstående familiemedlemmer.

Hvis du fx har 50 % af stemmerne i selskabet og din søn har 1 % af stemmerne, så skal både du og din søn indsende blanketten.

Hvis du svarer Ja, til at du har kontrollerede transaktioner, vil du blive spurgt, om du har andre kontrollerede transaktioner end:

  • udbytte, som er udbetalt ved bankoverførsel,
  • løn som er indberettet som A-indkomst og udbetalt via bankoverførsel
  • eller fri bil eller fri telefon, som er indberettet som A-indkomst.

Hvis du svarer nej til at du har andre kontrollerede transaktioner en ovennævnte, er blanketten færdigudfyldt og du kan indsende den.

Hvis du svarer ja til at du har andre kontrollerede transaktioner end disse, skal du gå videre og give oplysninger om de øvrige kontrollerede transaktioner.

Fristen for at indsende blanketten er den samme som fristen for at indsende oplysningsskemaet.

P.s. har evt. yderligere spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er du selvfølgelig altid velkommen til at anmode om vores assistance hermed.

Forskudsopgørelsen 2022

SKAT udsendte forskudsopgørelsen for 2022 i november måned, tjek om den passer på den forventede indkomst for året 2022, eller skal den rettes.

Beskatning af fri bil fra 1. juli 2021

Folketinget vedtog den 9. februar 2021 markante ændringer af satserne for beskatning af fri bil. Vanen tro, så sker der en gradvis indfasning af de nye regler, så bogholdere og revisorer ikke bliver arbejdsløse. Ingen siger at det skal være nemt.

Oven i købet valgte lovgiver at ændre reglerne i midten af året, så vi kører med 2 regelsæt i 2021.

Ændringerne består at 2 elementer:

  1. En gradvis harmonisering af procentsatsen for fri bil over/under 300.000 kr.
  2. En gradvis optrapning af indregningsprocenten for miljøtillæg

Hvordan er situationen for fri bil fra 1. juli 2021 og til 31. december 2021 ?

Værdi af bil op til 300.000 kr. indgår med 24,5 %

Værdi af bil over 300.000 kr. indgår med 20,5 %

Miljøtillæg indgår pr. 1. juli med 250 % Før 1. juli skulle miljøtillægget medregnes med 150 %

Formål

Lovens formål er, at øge beskatningen af dyre biler. Da harmoniseringen af procentsatsen sker symmetrisk omkring 300.000 kr. betyder det, at stramningen kun rammer biler over 600.000 kr.

Stigningen i medregningsprocenten for miljøtillægget rammer imidlertid biler i alle prisklasser. Miljøtillægget er udtryk for, hvor langt bilen kører på literen og dermed hvor meget CO2 bilen udleder.

Miljøtillægget

Miljøtillægget beregnes ud fra den grønne ejerafgift på bilen. Den grønne afgift hed tidligere vægtafgift, men beregnes nu ud fra den enkelte bils brændstoføkonomi.

Den grønne ejerafgift medregnes pr. 1. juli 2021 med 250 %

Bemærk, at den såkaldte ”grønne udligningsafgift” ikke skal medregnes til den grønne ejerafgift ved beregning af fri bil.

Den grønne udligningsafgift er en afgift, der pålignes dieselbiler for at udligne forskellen i prisen på diesel og benzin.

Udligningsafgiften fremgår altid som en særskilt linje, når man modtager opkrævningen fra Motorstyrelsen. Udligningsafgiften skal altså IKKE medregnes til fri bil.

Ligeledes skal man ikke medtage den private benyttelsesafgift, som pålignes biler på papegøjeplader.

Eksempel på opgørelse fra 1. juli 2021

En medarbejder har fri bil. Der er tale om en dieselbil som koster 500.000 kr.

Grøn ejerafgift 580 kr. pr. ½-år

Grøn udligningsafgift 1.400 kr. pr. ½-år

Værdi op til 300.000 kr.           300.000 x 24,5 %                             73.500 kr.

Værdi over 300.000                    200.000 x 20,5 %                           41.000 kr.

Miljøtillæg                                     580 x 2 x 2,5                                     2.900 kr.

Værdi af fri bil fra 1. juli                                                                     117.400 kr.

Kilde: Skat og Raad

Grænsen for betaling af kontanter ændret

Folketinget har den 1. juni 2021 vedtaget en ny lov, som bl.a. medfører, at grænsen for betaling med kontanter sættes ned fra DKK 50.000 til DKK 20.000. Dette gøres for at imødekomme en fortsat høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, som er forbundet med kontantbetalinger.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2021. Fra dette tidspunkt er det forbudt for erhvervsdrivende at modtage kontantbetaling på DKK 20.000 eller mere. Dette gør sig både gældende ved salg af varer og øvrige genstande samt ved salg af f.eks. ejendomme og tjenesteydelser. 

Kontantbetaling omfatter i lovens forstand betaling med fysiske penge. Dermed omfatter kontantforbuddet ikke betaling med betalingskort og bankoverførsler.

Kontantforbuddet er stadig ikke gældende for private.

Overtrædelse af kontantforbuddet kan straffes – som minimum med bøde. Bøden udmåles normalt til 25% af de beløb, der er modtaget over beløbsgrænsen på DKK 20.000, dog minimum DKK 10.000.

Fristen for omregistrering fra IVS til ApS forlænges

Regeringen vil sammen med Folketinget give iværksættere bedre mulighed for at omregistrere iværksætterselskaber til anpartsselskaber. Samtidig forlænges fristen for omregistrering til 15. oktober 2021.

Folketinget besluttede sidste år at afvikle iværksætterselskaberne (IVS’erne). Det betyder, at IVS’erne nu skal omregistrere deres selskab til ApS, hvis de ikke vil blive sendt til tvangsopløsning.

Men det har vist sig at være svært for mange iværksættere at skaffe den nødvendige positive kapital på 40.000 kroner, som det kræver at omregistrere et IVS. Samtidig har corona-krisen gjort det endnu sværere.

Helt konkret bliver det fremover muligt at omregistrere et IVS til et ApS ved at indbetale forskellen mellem IVS’ registrerede selskabskapital og de 40.000 kr., der er minimumskravet til ApS’er.

Hvis der f.eks. er indskudt 5.000 kr. ved stiftelsen af et IVS, kan IVS’et som følge af forslaget blive omregistreret til ApS ved at indskyde de resterende 35.000 kr.

Det vil lette omregistreringen for iværksætterne, der fx har lånt til opstartsinvesteringer, da der ikke længere vil være krav om, at der på bundlinjen i virksomheden er et plus på 40.000 kr. på tidspunktet for omregistreringen.

Tanken bag er, at de IVS’er, som er stiftet uden reel hensigt om erhvervsdrift, ikke vil blive omregistreret til et ApS, da det kræver et beløb af en vis størrelse at blive omregistreret. På den anden side vil de selskaber, som er stiftet med henblik på at føre deres innovative idé ud i livet, ikke blive pålagt en unødig stor byrde.

Håndværkerfradraget gælder også i 2021

Du har fortsat mulighed for at opnå fradrag for udgifter til udvalgte service- og håndværksydelser, som er udført i din bolig.

Du kan fortsat få fradrag for udvalgte afholdte udgifter i din bolig. hvad enten du er lejer eller ejer. Dette gælder også hvis du bor i andelsbolig eller har sommerhus.

I 2021 kan du opnå fradrag for op til  kroner 25.000 (6.200 kroner i 2020) i serviceydelser og op til 25.000 kroner (12.500 kroner i 2020) kroner i håndværksydelser. Håndværkerfradragets skatteværdi er ca. 26 %. Så hvis dit fradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 780 kr. i skat. Servicefradragets skatteværdi i 2021 er ca. 35 %. Så hvis dit fradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 1.060 kr. i skat.

Er du gift eller samlevende, kan både dig og din ægtefælle opnå disse fradrag. Der er tale om et maksimalt fradrag, uanset hvor mange boliger du ejer.

  • Fradraget er pr. person i husstanden. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan som de eneste dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Hver ægtefælle/samlever kan dog højst få servicefradrag for 25.000 kr. i 2021 (6.200 kr. i 2020) og 25.000 kr. i håndværkerfradrag i 2021 (12.500 kr. i 2020). Beløbet overføres ikke automatisk mellem ægtefæller, så I skal indtaste hver jeres andel.

Har I børn over 18 år i husstanden, kan barnet også selvstændigt opnå et håndværkerfradrag, hvis fakturaen er udstedt til barnet, og det er barnet der betaler regningen.

Faktura og krav til digital betaling

Det er et krav til håndværkerfradraget, at arbejdet skal kunne dokumenteres med en faktura. Hvis der er tale om privat børnepasning, så er det tilstrækkeligt at få en skriftlig erklæring fra babysitteren. Derudover er det et krav, at du betaler elektronisk, eksempelvis med mobilepay, netbank eller dankort. For at opnå fradrag for udført arbejde skal det betales inden 1. marts året efter – dvs. arbejde udført i 2021, skal være betalt senest den 28. februar 2022.

Hvilke ydelser gælder for håndværkerfradrag?

Fradraget kan opnås alene for arbejdsløn inden for visse håndværksydelser, herunder vedligeholdelse og reparation af eksisterende bolig. Du kan ikke få håndværkerfradrag hvis der er tale om nybyggeri. Når der er tale om helårsbolig, skal du bo der, mens arbejdet blev udført.

Håndværksydelser dækker blandt andet over udvendigt malerarbejde, isolering af tag, reparation og forbedring af skorsten, udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre, isolering af ydervægge og gulv, afmontering af brændeovne, installation eller udskiftning af varmeanlæg og solenergi, ventilation, afløb, dræn og radonsikring, nedlægning af bredbånd. Du kan finde en udtømmende liste på Skattestyrelsens hjemmeside.

Serviceydelser dækker over almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. De personer, der udfører serviceydelserne, skal være fyldt 18 år og må ikke bo i husstanden.

Vil du oplyse fradrag for 2021, skal du logge på TastSelv, vælge Forskudsopgørelsen og trykke på lommeregneren ud for Håndværkerfradrag felt 460 eller Servicefradrag felt 461.

Kilde: SKAT

Ekstraordinær udbytte

Hvornår er det lige, at man kan udlodde ekstraordinært udbytte fra sit selskab og hvor meget kan man udlodde?

Muligheden for at udlodde udbytte hele året rundt er reguleret i selskabslovens § 182 og 183.

Muligheden for ekstraordinært udbytte gælder i både A/S’er, ApS’er og IVS’er. Dog skal man i IVS’er huske at iagttage de særlige begrænsninger i relation til opsparingskontoen op til de 40.000 kr.

Hvem beslutter

Det fremgår af selskabslovens § 182, at spørgsmålet om ekstraordinært udbytte, som udgangspunkt skal op og vende på en ekstraordinær generalforsamling.

Hvis man ønsker en lidt mere smidig ordning, så kan generalforsamlingen en gang for alle bemyndige selskabets ledelse til at træffe beslutning om ekstraordinært udbytte i løbet af året.

Hvor meget kan der udloddes?

Som ekstraordinært udbytte kan du udlodde selskabets frie egenkapital. Altså den del af egenkapitalen, der overstiger den nominelle kapital i selskabet. Sådan har det været i en del år, men siden 2014 har man også kunne udlodde frie reserver, der er opstået efter afslutning af sidste regnskab. Det kan være i form af reserver, der er blevet frigjort, men typisk er det optjent overskud vi taler om.

Nystiftede selskaber

For nystiftede selskaber gælder der den begrænsning, at man ikke må udlodde ekstraordinært udbytte i selskabets første regnskabsår. Man kan således først beslutte ekstraordinært udbytte, efter at selskabet har aflagt sin første årsrapport. Derfor anbefaler vi nogle gange kunderne at vælge et kort regnskabsår, når et selskab stiftes, så kapitalejerne hurtigere får adgang til udbytte.

Hvis man fx stifter et selskab pr. 14. oktober 2019 og lader første regnskabsår løbe til 31. december 2020, så kan kapitalejerne først få udbytte i 2021.

Krav om mellembalance

Når man udlodder ekstraordinært udbytte, stilles der nogle gange krav om, at der skal udarbejdes en mellembalance. Men hvornår er det lige at det gælder?

Kravet om mellembalance afhænger at, om selskabet er et A/S eller et ApS og om udbyttet udloddes før eller efter, at der er gået 6 måneder efter sidste godkendte årsrapport.

Reglerne kan beskrives i følgende skema:

Krav om mellembalance? De første 6 måneder efter seneste regnskab Over 6 måneder fra seneste regnskab
Aktieselskaber Ja, men du kan nøjes med balancen fra årsregnskabet Ja, du skal udarbejde mellembalance
Anpartsselskaber og IVS’er Nej, der er ikke et krav om mellembalance Ja, du skal udarbejde mellembalance

Af skemaet kan udledes, at hvis du kan nå at udlodde ekstraordinært udbytte i de første 6 måneder efter sidste godkendte årsregnskab, så skal du ikke lave mellembalance, men hvis du kommer ud over 6 måneder, så skal der altid laves mellembalance.

Revision af mellembalance

Hvis selskabet er revisionspligtig, så skal mellembalancen være forsynet med en revisorpåtegning. Det gælder også selskaber der ifølge lovgivningen kan fravælge revision, men desuagtet har valgt revision.

Revisionshandlingerne skal mindst svare til standarden review.

Indberet udbyttemodtagere og betal udbytteskat

Som ved ordinære udbytter skal selskabet indberette udbyttemodtagere til SKAT. Udbytteskatten på 27 pct. som gælder for personer, skal være indbetalt senest den 10. i måneden efter vedtagelse af udbytte. Dog 17. januar, hvis udbyttet udloddes i december.

Kilde: Skat & Råd ApS v/Mads Grønnegaard,Skattekonsulent cand.jur

Indtægt fra virksomhed skattepligtig uanset størrelse

Vi bliver ofte mødt med den opfattelse, at indtægt fra virksomhed under kr. 50.000 både er moms- og skattefri.

Dette er ikke korrekt. Vi vil derfor præcisere, at selvom grænsen for momsregistrering går ved en omsætning på 50.000 kr., så er indtægt fra virksomhed under kr. 50.000 skattepligtig.

Ny ferielov træder i kraft 1. september 2020

Danskerne har fået en ny ferielov, der indfører samtidighedsferie.

Fra september 2020 er der indført samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Det betyder, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet