Husk den nye bogføringslov.

https://erhvervsstyrelsen.dk/krav-til-digital-bogfoering-traeder-i-kraft

Vi ved at mange af jer bruger et ganske alm. excelark til at lave salgsfaktura med. Men det er, med den nye bogføringslov, ikke tilladt. Laver du faktura “business to business” så SKAL du nu bruge et godkendt faktureringssystem.

Ikke-registrerede bogføringssystemer

Et ikke-registreret bogføringssystem er et digitalt bogføringssystem, der ikke er registreret (og godkendt) i Erhversstyrelsen. Det kan være et system, som er tilpasset særligt til en enkelt virksomhed, det kan være et udenlandsk system, som ikke markedsføres i Danmark eller et ældre system, som ikke længere markedsføres og opdateres af en udbyder. Bruger en virksomhed et specialudviklet bogføringssystem, så er virksomhedens selv ansvarlig for at efterleve kravene hertil. Tænk C4, Excel, SAP osv.

Erhversstyrelsen kalder af og til ikke-registrerede bogføringssystemer for specialudviklet bogføringssystem. Det kaldes også ikke-standard-system. Den korrekte betegnelse er digitalt bogføringssystem, der ikke er registreret i Erhversstyrelsen.

Krav

Det blev som ventet. Bekendtgørelsen træder i kraft 1.1.2025, og indeholder:

• Dets digitale bogføringssystem skal indeholde felter til brug for følgende forhold ved bogføring af hver enkelt transaktion: 1) Transaktionsdato (f.eks. betalingsdato, købsdato osv.). 2) Beløb. 3) Bilagsnummer. 4) Transaktionstekst og 5) Transaktionsdagens kurs eller anden omregningsfaktor, hvis registreringen foretages i andet end DKK.
• Det digitale bogføringssystem skal tildele hver bogført transaktion følgende oplysninger: 1) Registreringsdato. 2) Fortløbende transaktionsnummer eller -id. 3) Initialer eller lignende på den person eller det program m.fl., der har bogført en transaktion.
• Det digitale bogføringssystem skal gemme ændringer til bogføringen, f.eks. ved at fejlposteringer rettes ved nye posteringer, og sikre, at brugerne ikke kan ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner i systemet.
• Det digitale bogføringssystem skal kunne opbevare dokumentation for en bogført transaktion vedrørende køb eller salg, som indeholder følgende oplysninger: 1) Udstedelsesdato. 2) Leverancens art. 3) Beløb. 4) Afsender og modtager, herunder navn, adresse, samt CVR-nummer eller SE-nummer. 5) Oplysning om momsbeløbets størrelse. 6) Betalingsoplysninger.
  Kravet svarer til registrerede / godkendte systemer. Ganske få bilag skal opbevares digitalt, eftersom Bekendtgørelsen om bilagsopbevaring kræver at alle 6 ovenstående krav skal være opfyldt. Kravet om bilags opbevaring finder ikke anvendelse på kassestrimler fra et salgsregistreringssystem, samt på dokumentation for bogførte transaktioner, som alene foreligger i fysisk form, og som modtages vedrørende køb eller salg af varer og tjenesteydelser uden for landets grænser.
• Virksomheden skal mindst ugentligt tage sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag (kun de bilag som er nævnt i ovenstående punkt), medmindre der ikke er bogført noget siden seneste sikkerhedskopi.Sikkerhedskopien skal opbevares hos en ikke nærtstående part, som må formodes at opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed, på en server i et EU- eller ES-land.
• Det digitale bogføringssystem skal automatisk kunne fremsende og modtage elektroniske fakturaer og kreditnotaer i OIOUBL-format og i Peppol BIS-format
• Systemet skal understøtte deling af data ved at gøre det muligt at generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens gældende standard.
• Systemet skal understøtte afstemning af virksomhedens bogføring med virksomhedens bankkonto og herunder tydeligt fremhæve differencer, hvis en postering ikke er afstemt med virksomhedens bankkonto.
• Overtrædelse kan straffes med bøde

Der er ikke krav om elektronisk fakturering eller krav til at man skal anvende bankafstemning i systemet. Men systemet skal kunne funktionerne.

Du ved måske heller ikke, at du allerede som boligejer har en ophobet gæld til staten? Det drejer sig om grundskyld i årene 2018 til og med 2023. Der er til gengæld ikke løbet renter på, men gælden kan godt være på 10.000 til 20.000 kr. for et almindeligt parcelhus.

Du kan lade den gæld stå – uden at der bliver skrevet renter på. Men du kan også vælge at gå ind og betale beløbet for at få det ud af verden.

Det kan du gøre på borger.dk

https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/Oekonomi-i-familien/Bolig/ejendomsvurdering-og-boligskatter

Som boligejer kan du hvert år låne til betaling af eventuelle stigninger i dine boligskatter. Lånet skal først betales tilbage, når du sælger din bolig.

Ordningen flytter fra kommunen til staten.

Hidtil har låneordningen ligget i kommunerne. 1. januar 2024 flyttede den til Skatteforvaltningen.

Du er automatisk tilmeldt, hvis du havde indefrysning hos kommunen. Hvis du frem til 2024 har indefrosset stigninger i din grundskyld hos kommunen, er låneordningen automatisk fortsat i staten. Men fra 2024 indefryser du eventuelle stigninger i både grundskyld og ejendomsværdiskat. Samtidig kommer der renter på ny indefrysning fra 1. januar 2024

Gamle lån bliver i kommunen

Lån oprettet for 2023 eller tidligere skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt til og med den 31. december 2023.

Når du sælger din bolig, får du automatisk en opkrævning af eventuelle lån.

Kontantforbudsgrænsen nedsættes

Nedsættelse sker fra 20.000 kr. til 15.000 kr. den 1. marts 2024

Lovforslaget som forventet fremsat 10.1.2024. Kontantforbudsgrænsen skal nedsættes til 15.000 kr. med virkning fra 1. marts 2024, således at erhvervsdrivende som ikke er omfattet af HVL, ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Lovforslaget: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l94/index.htm

Bekendtgørelse med ikrafttrædelsesdatoer for digital bogføring og bekendtgørelse om digital opbevaring for selskaber, er nu udgivet i endelig udgave.

Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen

Kravet om digital bogføring træder i kraft:

• Hvis man driver virksomhed i klasse B og anvender et registreret system (E-conomic mv.): Der skal ske digital bogføring og opbevaring for første regnskabsår, der starter 1. juli 2024 eller senere.
• Hvis man driver virksomhed i klasse B og anvender et ikke-registreret system (specialtilrettet system): Der skal ske digital bogføring og opbevaring for første regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere.
• Hvis man driver virksomhed i klasse A, er kravet om digital bogføring ikke i kraft sat endnu. Det forventes tidligst at det træder i kraft engang i 2026.

Erhvervsstyrelsens kontrol med ikke-registrerede systemer sættes samtidig i kraft.

Erhvervsstyrelsens mulighed for at påbyde et registreret system sættes samtidig i kraft (hvis virksomheden anvender et ikke-lovligt bogføringssystem).

Reglerne gælder uanset om man selv bogfører eller får en bogføringsvirksomhed til det.

Bilagsbekendtgørelsen

Virksomheden skal i et digitalt bogføringssystem opbevare enhver dokumentation for kb eller salg, der som minimum indeholder følgende oplysninger:

1) Udstedelsesdato.

2) Leverancens art.

3) Beløb.

4) Afsender og modtager, herunder navn, adresse, samt CVR-nummer eller SE-nummer.

5) Oplysning om momsbeløbets størrelse.

6) Betalingsoplysninger.

Disse bilag skal som sagt opbevares inde i bogføringssystemet.

Kravet om digital opbevaring gælder ikke kassestrimler og det gælder  ikke bilag som udelukkende er fysiske, og som modtages vedrørende køb eller salg af varer og tjenesteydelser uden for landets grænser.

Kravet om digital opbevaring af bilag gælder således ikke hvis de ovenstående 6 punkter oplysninger ikke fremgår. Det kunne for eksempel være:

• Renteberegning mellem tilknyttede virksomheder.
• Bonusberegning for ansatte.
• Kvittering fra detailbutikker.
• Opgørelse af kørselsgodtgørelse.
• Beregning af hensættelse.
• Beregning af periodiseringer.
• Beregning af kundebonus.
• Lønsedler
• Anlægskartoteket
• Fakturaer hvor kundens CVR nummer ikke fremgår
• Anlægskartoteket osv.

Det er vel i praksis 90% af alle bilag der ikke pligtigt skal digitaliseres. Man er selvfølgelig velkommen til at digitalisere mere, frivilligt.

Dokumentation for bilag/ kontrolsporet som ikke er omfattet af kravet om digital opbevaring, skal opbevares p anden facon efter lovens regler, dvs. opbevares p betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Virksomheden skal sikre, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Opbevaringsperioden på 5 år gælder ikke for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag.

Check på vej til alle ungarbejdere, der tjener mere end 38.400 kr. om året

Regeringen har lige fremsat et lovforslag, som indebærer, at personfradraget for unge under 18 år hæves fra 38.400 kr. til 48.000 kr. Se forslaget L 8 her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l8/20231_l8_som_fremsat.pdf

Forhøjelsen af personfradraget kommer til at gælde allerede for 2023.

Hvis du er ungarbejder og tjener mindst 48.000 kr. om året, så kan du se frem til at modtage en check på ca. 2.400 kr. for 2023. Pengene vil komme til udbetaling i forbindelse med din årsopgørelse, som kommer ud i april 2024

Personfradraget forhøjes altså med 9.600 kr. i 2023 for alle under 18 år, men da skatteværdien af personfradraget kun udgør ca. 25 %, så vil ændringen i kroner og øre betyde en overskydende skat på ca. 2.400 kr. hvis du tjener mindst 48.000 kr.

Hvis du tjener mindre end 38.400 kr. får forslaget ingen betydning for dig.

Hvis du er ungarbejder og ser denne gode nyhed, vil du sikkert spørge dig selv, om du så skal have fat i din arbejdsgiver eller rette din forskudsopgørelse. Her er svaret Nej, du skal absolut intet foretage dig !

Forhøjelse af personfradraget vil ikke komme til at stå på forskudsopgørelsen for 2023.

Du må vente med at få pengene udbetalt til vi kommer ind i april 2024, hvor staten udbetaler overskydende skat for indkomstret 2023

Kilde: Mads Grønnegaard, Skattekonsulent cand.jur.

Du kan nu se din foreløbige vurdering af din ejendom for 2022

Det er næppe gået nogens næse forbi, at de nye vurderinger af landets huse og lejligheder bliver forsinket endnu engang på trods af, at vurderingssystemet med en pris på flere milliarder har udviklet sig til at være danmarkshistoriens dyreste offentlige IT-system.

Vurderingsstyrelsen har erkendt, at vurderingen for 2022 ikke når at komme ud før vi kommer ind i 2024, hvor den nye boligskattereform træder i kraft.

Derfor har man valgt en nødlsning ved at udsende en foreløbig vurdering for 2022. Denne foreløbige vurdering blev frigjort den 12. september.

Alle boligejere kan nu se deres foreløbige vurdering på Vurderingsportalen.dk.https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/foreloebige-vurderinger

Her kan du taste din adresse ind og se den foreløbige vurdering af den samlede ejendom og den foreløbige vurdering af grunden.

De foreløbige vurderinger består kun af 2 tal (hele ejendommen og grunden). De indeholder ingen redegørelse for, hvordan beregningen er sket. Det vil du først kunne se, når de endelige vurderinger på et tidspunkt bliver sendt ud.

Høje grundværdier

Ud fra de foreløbige meldinger ser det ud til, at det især er de nye grundværdier der chokerer ejerne. Det er ikke usædvanligt, at man i og omkring de store byer oplever en stigning på 500 %. Nogle oplever en stigning på 1.000 % -altså en tidobling af grundværdien.

Nogle ejere har sågar oplevet, at grundværdien er vurderet dobbelt så høj som selve ejendommen. Se omtalen heraf i TV2 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-09-12-i-chok-over-nye-ejendomsvurderinger-fuldstaendig-vanvittig-stigning-siger-husejer

Det burde ikke kunne lade sig gøre, men Vurderingsstyrelsen forklarer det med, at grundværdien bliver vurderet ud fra en fiktiv optimal udnyttelse -altså helt løsrevet fra den faktiske udnyttelse.

Det burde være en ommer, da man som ejer ikke kan bygge på en grund, som allerede er bebygget fuld ud.

Skatterabat til eksisterende ejere

Heldigvis har de nye regler indbygget en skatterabat for de ejere, som har købt deres ejendom inden udgangen af 2023. Bemærk, at det er overtagelsesdagen der er afgørende -ikke dato på slutseddel.

Skatterabatten sikrer, at du ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024 end du gjorde i 2023 efter de gamle regler, hvor skattestoppet fra 2002 i over 20 år har lagt et beskyttende låg over stigninger i ejendomsværdiskatten.

Skatterabatten gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Alle husejere fik en generel besked om skatterabatten i e-boks omring den 25. august fra Vurderingsstyrelsen.

Rabatten bliver kun beregnet ud fra stigningen fra 2023 til 2024. Rabatten følger ejeren så længe ejendommen ikke sælges. Rabatten gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Rabatten er altså personlig, og det har den væsentlig betydning, at hvis du sælger din lejlighed eller hus i 2024 eller senere så overtager køberen ikke din rabat. De nye købere bliver altså ramt 100 % af de nye boligskatter på baggrund af de nye vurderinger.

Rabatten sikrer de eksisterende ejere, at boligskatten ikke stiger i første omgang -altså som følge af den nye vurdering for 2022, som kommer til at danne grundlaget for boligskatten i 2024.

Men som Vurderingsstyrelsen skriver i deres besked af 25. august så sikrer rabatten ikke mod fremtidige stigninger.

Når der kommer nye prisstigninger og nye vurderinger, så vil eksisterende boligejere med tiden også rammes af den nye reform i form af stigende grundskyld og ejendomsværdiskat. Skattestoppet er med andre ord lagt i graven for alle.

Hvordan beregnes ejendomsværdiskatten i 2024 ?

For at afbøde de værste stigninger indeholder de nye boligskatteregler 5 justeringer:

1. I dag beregnes ejendomsværdiskatten af værdi under 3.040.000 kr. med 0,92 % af den offentlige vurdering. I 2024 vil procentsatsen blive sat ned fra 0,92 % til 0,55 %.
2. Af forsigtighedsprincip udgør beregningsgrundlaget kun 80 % af vurderingen. Hvis dit hus er vurderet til 4.000.000 kr. bliver ejendomsværdiskatten altså kun beregnet på grundlag af 3.200.000 kr.
3. Det såkaldte millionærknæk, som i dag er 3.040.000 kr., hæves til ca. 9,2 mio. kr. i 2024.
4. Ejendomsværdiskat over millionærknækket nedsættes fra de gældende 3 % til 1,4 % i 2024.
5. Grundskyldspromillen nedsættes i alle kommuner til ca. det halve. Hvor den i dag er 20 promille vil den typisk falde til 10 promille.

Forskudsopgørelse i november

I midten af november vil du modtage den nye forskudsopgørelse for 2024. Her vil du kunne se, hvordan de nye boligskatter kommer til at påvirke dig. Som følge af rabatten burde eksisterende ejere ikke opleve nogen stigning i boligskatten fra 2023 til 2024.

Nogle boligejere vil opleve, at ejendomsværdiskatten bliver lavere i 2024 end i 2023. Især i provinsen vil dette kunne ske. Typisk i områder, hvor vurderingen ikke er steget med over 100 % siden 2002, hvor det nu hedengangne skattestop blev etableret.

Du vil opleve, at grundskylden, som du før har betalt i 2 rater til kommunen, i 2024 vil blive flyttet over på skattebilletten. Grundskylden vil fremover blive opkrævet af staten og dermed være en del af din årsopgørelse.

Klage

Du kan som udgangspunkt ikke klage over de foreløbige vurderinger. Her må du vente, til den endelige vurdering kommer. Man forventer ikke, at de endelige vurderinger afskiller sig så meget fra de foreløbige vurderinger.

Hvis den endelige vurdering afviger fra den foreløbige vurdering, så vil din boligskat blive reguleret tilbage. Rabatten vil også blive reguleret, hvis den endelige vurdering afviger fra den foreløbige.

Du vil altså kunne opleve både en nedsættelse eller en forhøjelse med tilbagevirkende kraft, når den endelige vurdering kommer ud på et tidspunkt.

Kun hvis du mener, at der er noget helt fundamentalt galt med din foreløbige vurdering, har Vurderingsstyrelsen åbnet en kattelem for klage.

Kilde: Mads Grønnegaard, Skattekonsulent cand.jur.

Digital bogføring: Tidsplan for virksomheders digitale bogføring.

Læs mere her:https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-tidsplan-virksomheder-og-systemudbydere

Skatterådet har netop fastsat satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse for 2023. De stigende benzinpriser og stigende omkostninger for vedligeholdelse af køretøj betyder, at satserne hæves for 2023. Læs mere https://www.sktst.dk/aktuelt/pressemeddelelser/koerselsfradraget-og-befordringsgodtgoerelsen-stiger-i-2023/

Bogføringsloven af 24. maj 2022 fastsætter krav til, hvilke virksomheder der skal bogføre, og hvordan de skal bogføre.

Bogføringsloven stiller krav til virksomhederne om at udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsprocedure.

Kravet erstatter det tidligere krav om, beskrivelse af it-systemer til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Virksomheder, der har pligt til at aflægge en årsrapport, eller hvor nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., skal udarbejde en beskrivelse af:

virksomhedens procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner løbende registreres,

1: virksomhedens procedurer for at sikre, at virksomhedens regnskabsmateriale efter 4, nr. 2 og 4-7, opbevares p betryggende vis, og

2: hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne efter nr. 1 og 2.

Der kan læses mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-bogforing

Skabelon til beskrivelse af bogføringsprocedure kan hentes på nedenstående link:

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2022-09/Skabelon-til-beskrivelse-af-bogfoeringsprocedure_WA.docx

Såfremt det måtte være ønskeligt, kan vi også være behjælpelig med udfyldelse af selve bogføringsproceduren.

Kontakt os hvis dette er relevant, så vi sammen kan aftale nærmere om fremgangsmåde, indhold samt pris herfor mv.

Selskabers revisionspligt udvides i 2023

Selskabers årsregnskaber skal som udgangspunkt revideres af en godkendt revisor. Selskaber kan dog fravælge revision, hvis de i 2 år i træk ikke overskrider 2 ud af 3 beløbsgrænser:

Balancesum                                  4 mio. kr.

Nettoomsætning                       8 mio. kr.

Antal ansatte                               12

Reglerne strammes i 2023

For regnskabsår der starter den 1. januar 2023 eller senere strammes garnet på to områder:

• Der indføres krav om revision af selskaber, med en balancesum på over 50 mio. kr. i 2 år i træk
• Der indføres krav om revision for selskaber inden for bestemte brancher med en nettoomsætning på over 5 mio. kr. i 2 år i træk

• Selskaber med en balancesum over 50 mio. kr.

Det nye krav om revision af selskaber alene fordi de har en balancesum på over 50 mio. kr. rammer typisk ejendomsselskaber og holdingselskaber. Mange af disse selskaber har hidtil klaret frisag, fordi de har få ansatte og en relativt lav nettoomsætning.

Bemærk, at der ikke gælder nogen overgangsregel. Det betyder, at der allerede i 2023 vil opstå krav om revision af et selskab, hvis selskabet i 2022 og 2023 har en balancesum på over 50 mio. kr.

• Selskaber indenfor bestemte brancher

I 2023 vil en række selskaber bliver omfattet af pligt til at benytte en godkendt revisor alene på grund af deres branchekode i CVR-registeret. De selskaber, som bliver pålagt pligt til at benytte en godkendt revisor alene ud fra deres branche, er:

• Vognmandsvirksomheder (vejgodstransport)
• Restauranter, pizzarier, grillbarer
• Caféer, værtshuse og diskoteker mv.
• Virksomheder, der driver webportaler, webhosting, databehandling mv.
• Virksomheder, der handler med biler, det være sig personbiler, varebiler og minibusser – enten som engros- eller detailhandel

Pligten til at benytte revisor for disse bestemte brancher kræver dog, at selskabet i 2 år i træk udviser en nettoomsætning på over 5 mio. kr. Regnskabsåret 2022 tæller med i denne vurdering.

FSR oplyser, at bekendtgørelsen over, hvilke brancher der er udvalgt til at skulle bruge revisor, i øjeblikket er sendt i høring i de berørte organisationer.

Godkendt revisor

Påtegningen på regnskabet skal være udført at en godkendt revisor. Selskabet skal som minimum vælge en assistanceerklæring, men kan selvfølgelig også vælge en påtegning med sikkerhed.

De ændrede regler er vedtaget af Folketinget den 19. maj 2022. Se loven her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l163b/20211_l163b_som_vedtaget.pdf

Kilde: Skat & Råd ApS – Mads Grønnegaard, Skattekonsulent, cand.jur

Ny bogføringslov

Folketinget vedtog den 19. maj 2022 en ny bogføringslov, der træder i kraft 1. juli 2022. Loven pålægger en stor del af de danske virksomheder at bogføre digitalt.

Hvornår og om kravet om digital bogføring træder i kraft for den enkelte virksomhed, afhænger af virksomhedsform og omsætning.

Læs mere om den nye bogføringslov

Der er nye satser vedr. kørselsfradrag/kørselsgodtgørelse:

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde (altså ikke hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage, orlov mv.).

Satser i 2022: Du kan se de nye satser for kørselsfradrag i afsnittet Satser, brofradrag og regneeksempler nedenfor.

Hvis du har oplyst dit forventede kørselsfradrag for 2022 i din forskudsopgørelse, bliver det ikke automatisk ændret med den nye sats. Du kan lave en ny beregning i TastSelv for at få den rigtige sats med nu. Du kan også vente med at lave beregningen, til du skal oplyse kørselsfradrag på din årsopgørelse for 2022.

Tjek ind på Skats hjemmeside:

Kørselsfradrag (befordringsfradrag) – Skat.dk

Der er kommet nyt forslag til ændring vedr. Bogføringsloven

Ændringen kommer til at betyde at al materiale skal opbevares digitalt. Det vil dog ikke gælde meget små virksomheder med personlig hæftelse. Men i alt sin enkelthed går det ud på følgende:

• Digital opbevaring af regnskabsmateriale og sikkerhedskopi af materialet.
• Hjemmel til at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en risikobase-ret bogføringskontrol af virksomheder, der ikke har indsendt deres første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision.
• Forenklede krav til virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale
• Definitionen af regnskabsmateriale udvides til at omfatte dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
• Indførsel af et markant forhøjet bødeniveau med mulighed for bøder op til 1,5 mio.kr., hvis virksomheden hverken kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndigheder, der har hjemmel til indsigt heri.

Ændringen forventes at træde i kraft den 1. juli 2022 og med endelig virkning fra 1. januar 2023.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65760

Der er stadig muligheder for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst ved indskud på pensionsopsparinger, og der kan indsættes på følgende ordninger.

Ratepension kr. 58.500, fradrag i den personlige indkomst

Livrente, intet loft over indbetalingen, dog vil indskud over kr. 53.800 blive fordelt over 10 år, fradrag i den personlige indkomst

Aldersopsparing kr. 5.400, intet fradrag i den skattepligtige indkomst. Dog kan personer under 5 år til folkepensions alder i 2021 indbetale kr. 52.400, såfremt man ikke får løbende udbetalinger fra pension.

Fristen for de rentefrie momslån, der skulle betales den 1. november 2021 og 1. februar 2022, bliver udskudt til 1. april 2022. Det besluttede Folketinget den 14. oktober.

Det drejer sig om følgende rentefrie lån, hvor fristen er flyttet:

	Lånebeløb – moms	Tidligere frist	Ny frist
Små virksomheder (halvårsmoms)	Indberettet rettidigt 2. halvår 2019.	1. november 2021	1. april 2022
Små virksomheder (halvårsmoms)	Indberettet rettidigt for 1 og 2. halvår 2020.	1. februar 2022	1. april 2022
Mellemstore virksomheder (kvartalsmoms)	Indberettet rettidigt for 4. kvartal 2019.	1. november 2021	1. april 2022
Mellemstore virksomheder (kvartalsmoms)	Indberettet rettidigt for 3 og 4. kvartal 2020.	1. februar 2022	1. april 2022

Solceller på erhvervsbygninger -det nye energieventyr

Før november 2012 var udbredelsen af solcelleanlæg i høj grad drevet frem af private husejere. Elektrikerne og leverandørerne havde kronede dage. Det eventyr stoppede imidlertid brat i november 2012, hvor regeringen, skræmt af deres egen succes, afskaffede nettomålerordningen. Set med klimabriller kan det godt undre, at regeringen dengang besluttede at lægge de private solceller i graven.

Men det ser ud til, at eventyret nu fortsætter hos virksomhederne. Der er store økonomiske fordele ved at opsætte solceller. Vi ser for øjeblikket en kæmpe vækst i opsætning af solceller på erhvervsbygninger.

Den spirende interesse for solceller er først og fremmest drevet af et betydeligt prisfald på solceller de senere år. Hertil kommer, at du ikke skal betale elafgift af den elektricitet, du fremstiller og forbruger fra dit eget vedvarende energianlæg.

De økonomiske fordele suppleres med, at mange virksomheder i dag ønsker at fremstå med en mere klimavenlig profil.

Afskrivning på solceller

Den skattemæssige behandling af solceller afhænger i første række af, om du anbringer solcellerne på jorden, på en bygning via et stativ eller du integrerer dem i bygningen.

Hvis du opstiller solcellerne på jorden eller du anbringer dem på taget/væggen via et stativ, så anses de i skattemæssig henseende for driftsmidler.

Hvis du integrerer solcellerne i bygningen, anses de skattemæssigt for en installation, som afskrives efter reglerne for bygningsinstallationer.

Afskrivning som driftsmiddel

Man sondrer skattemæssigt mellem solcelleanlæg på over og under 1 MW.

Solcelleanlæg med en kapacitet på over 1 MW anser man skattemæssigt for et driftsmiddel med lang levetid. Anlæg med en kapacitet over 1 MW skal derfor afskrives på en særlig saldo med op til 15 % årligt.

Solcelleanlæg med en kapacitet på under 1 MW anser man for et almindeligt driftsmiddel og det afskrives derfor sammen med øvrige maskiner og inventar i virksomheden efter saldometoden med op til 25 % årligt.

Afskrivning som installation

Hvis solcelleanlægget er integreret i bygningen, skal du afskrive anlægget sammen med bygningen, hvis der er tale om en afskrivningsberettiget bygning. Købesummen på bygning og solceller kan afskrives med op til 4 % om året.

Hvis solcelleanlægget er opsat på en kontorbygning, kan du afskrive efter reglerne for installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning. Her kan du afskrive med op til 4 % om året.

Særlig høj afskrivning hvis du anskaffer solceller inden udgangen af 2022

Hvis du anskaffer et solcelleanlæg med en kapacitet under 1 MW inden udgangen af 2022, er du omfattet af det særlige investeringsvindue for nye driftsmidler, som Folketinget vedtog i 2021.  Det betyder, at du kan afskrive på en særlig saldo med 116 % af kostprisen.

Solceller, som er integreret i bygningen og som derfor afskrives som en installation, er ikke omfattet af det ekstraordinære afskrivningsvindue.

Kilde: Skat & Råd ApS Mads Grønnegaard

Hvis I vil beholde feriepenge

I har mulighed for at beholde de feriepenge, I ikke skal betale via den årlige opkrævning i juli.

Husk at omdanne dit IVS til ApS senest 15. oktober 2021!

Alle iværksætterselskaber (IVS) skal omdannes til ApS senest den 15. oktober 2021. Selskaber, der ikke bliver omdannet i tide, vil blive sendt til tvangsopløsning i Skifteretten, og så er det først besværligt, hvis selskabet skal reddes.

Ved omdannelse af dit IVS til et ApS skal du løfte selskabskapitalen op til et minimum på 40.000 kr., der er kapitalkravet for et anpartsselskab.

Er dit IVS fx registreret med en selskabskapital på 1 krone, skal du forhøje selskabskapitalen med minimum 39.999 kroner.

Kapitalforhøjelsen kan ske på følgende 4 måder:

Ved en fondsudvidelse, hvor du overfører frie reserver i selskabet til den bundne anpartskapital

Ved at konvertere gæld til anpartskapital

Ved at du foretager et kontant indskud i selskabet

Ved at du indskyder andre værdier end kontanter (apportindskud)

Ad 1

Ved en fondsudvidelse anvender selskabet en del af de frie reserver, der allerede er opsparet i selskabet til at forhøje selskabskapitalen. Det kan være de almindelige frie reserver eller den særlige bundne reserve, som IVS’er har opbygget i de år, hvor det har haft overskud. Ved en fondsudvidelse skal du således ikke foretage indskud af kontanter eller andre værdier.

Hvis der er nok frie reserver i selskabet til at forhøje kapitalen til minimum 40.000 kr. så er en fondsudvidelse absolut den letteste og billigste løsning, idet anmeldelsen kan ske uden at du skal ud og skaffe en revisorerklæring. Ved en fondsudvidelse kræves der hverken revisorerklæring, erklæring fra bank eller fra en advokat.

Ad 2

Hvis selskabet skylder dig penge, kan du foretage den nødvendige kapitalforhøjelse ved en såkaldt gældskonvertering, hvor din fordring ombyttes til anparter.

Denne løsning er også billig, idet den ikke kræver erklæring fra revisor. Dog skal du nok alligevel have fat i en rådgiver, som kan foretage anmeldelsen af gældskonverteringen på den korrekte måde i virk.dk.

Ad 3

Hvis du gennemfører kapitalforhøjelsen via et kontant indskud, kræver Erhvervsstyrelsen, at du skal dokumentere, at pengene er indbetalt på en konto tilhørende selskabet.

Dokumentation kan ske ved, at du får en godkendt revisor til at godkende kapitalen i virk.dk.

Det kan også ske ved at din bank godkender kapitalforholdene eller godkendelse kan ske via en advokat, som har fået pengene indsat på sin klientkonto.

Det er strengt forbudt for revisor at deponere penge for kunden i forbindelse med omdannelsen.

Ad 4

Ved indskud af andre værdier (apportindskud) skal en godkendt revisor udarbejde en vurderingsberetning, der dokumenterer, at den ansatte værdi af apportindskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Apportindskud er derfor administrativt den dyreste løsning, da det kræver en del handlinger, før revisor kan lægge navn til en erklæringen med høj grad af sikkerhed.

Omdannelse af IVS er blevet lettere

Før jul indførte Folketinget et par lempelser, der gør det lettere at omdanne dit IVS. De nye regler stiller, i modsætning til de gamle regler, ikke krav om, at selskabets egenkapital ved omdannelsen mindst svarer til selskabskapitalen. Revisor skal derfor ikke afgive erklæring om, at kapitalen er til stede. Selskabet kan derfor omdannes på trods af en negativ egenkapital, når blot selskabskapitalen forhøjes til minimum 40.000 kroner.

Dokumenter

Ved anmeldelse af omdannelsen til Erhvervsstyrelsen skal man uploade følgende dokumenter:

Et generalforsamlingsreferat

Ajourførte vedtægter, hvor IVS er erstattet af ApS mv.

Anmeldelsen foregår online ved at du går ind i virk.dk, finder selskabet og går ind under menuen ”skift til ApS” og indtaster de krævede oplysninger og uploader de krævede dokumenter.

Erhvervsstyrelsen pålægger ikke gebyr ved omdannelse af IVS.

Kilde: Skat & Råd ApS – Mads Grønnegaard, Skattekonsulent cand. jur

Vigtig information til dig og din virksomhed

Evt. ansøge om forhøjet kompensation

Hvis din virksomhed allerede har modtaget kompensation for tabt omsætning, kan du nu søge om forhøjet kompensation fra den 9. december 2020 til den 28. februar 2021.

Dette skal du bruge:

• Du skal angive om din virksomhed har mindst én fuldtidsansat målt i årsværk
• Du skal angive fra hvilken dato, du ønsker at forhøje kompensationen
• Du skal angive beløbet hver ejer trækker ud af virksomheden i februar 2021.

Mere information

Her kan du søge om forhøjet kompensation, hvis din virksomhed allerede har modtaget kompensation for tabt omsætning som følge af coronavirus/covid-19-relaterede restriktioner. Du kan kun indsende én ansøgning per virksomhed. I din ansøgning skal du derfor huske at vælge samtlige ejere, der ønsker at søge om den forhøjede kompensation.

• Per 1. februar 2021 må hver ejer maksimalt tage 23.000 kr. ud af virksomheden pr. måned
  • I de 23.000 kr. indgår ikke AM-bidrag og evt. indbetaling til privat pension. Hver ejer kan dermed tage mere end 23.000 kr. ud af virksomheden, hvis det dækker AM-bidrag eller privat pension.
  • Hvis du som virksomhedsejer har overført likviditet til virksomheden mellem den 9. december 2020 og den 24. februar 2021, må du gerne efterfølgende trække dette beløb ud af virksomheden igen. Det tæller altså ikke med i de 23.000 kr.
• Modtager du den forhøjede kompensation, kan Erhvervsstyrelsen pålægge din virksomhed revisorbistand. Du vil blive kontaktet via din digitale postkasse.
• Hvis din virksomhed pålægges revisor, vil 80 % af omkostningerne herved blive dækket, dog maksimalt 8.000 kr.

Ansøgningsfristen er den 15. april 2021.

 

Evt. søge om momslån

Den 1. marts 2021 er der frist for flere udskudte momsfrister fra 2020. I forbindelse med den første nedlukning tilbage i marts 2020 fik små og mellemstore virksomheder lagt momsperioder sammen og dermed udskudt betalingen til foråret 2021, men på grund af de fortsatte restriktioner har Folketinget vedtaget, at tilbyde virksomhederne en ny låneordning, der betyder, at momsbetalingen den 1. marts 2021 først skal tilbagebetales den 1. februar 2022.

Du kan ansøge om momslån fra den 17. marts 2021 til 14. april 2021 via virk.dk. Du kan enten selv udfylde og indsende ansøgningen, eller du kan få din lokale revisor til at gøre det for dig.

På virk.dk vil du kunne læse mere om, hvordan du ansøger om lånet, så snart lånet er muligt at søge.

På nuværende tidspunkt er bl.a. følgende informationer relevante ifm. driften af din virksomhed:

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/

Der er med nye regler indført et krav om, at et selskabs registrerede ledelse udelukkende må bestå af personer, som i praksis fungerer som ledelsesmedlemmer, det vil sige udøver den faktiske ledelse af virksomheden. Kravet gælder også for allerede registrerede ledelsesmedlemmer. Det er således ikke længere lovligt at indsætte eller benytte en stråmand i selskabets ledelse.
Ved en stråmand forstås en person, der er registreret og formelt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et selskab, men uden at udøve reelle ledelsesmæssige forpligtelser for selskabet – det vil sige en person, der sidder i ledelsen af navn og ikke af gavn.

At fungere som stråmand er ulovligt, da det efter de nye regler i selskabsloven er et krav, at den registrerede ledelse udøver den faktiske ledelse af selskabet. Det er ulovligt, uanset om stråmanden ved, hvem der faktisk udøver ledelsen af selskabet.

Se mere:  https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-nye-regler-paa-selskabsomraadet

Landsskatteretten har givet SKAT en mavepuster i SKM 2021. 307. Se kendelsen her: https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2304627&lang=da

Skatteyder ejede et 2-familieshus, hvor han selv boede i den ene lejlighed. Den anden lejlighed havde han i løbet af 2017 udlejet til 47 forskellige lejere -altså korttidsudlejning.

Skatteyder havde reduceret indtægten med et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P på 24.000 kr.

SKAT mente, at skatteyder ikke kunne bruge bundfradraget i LL § 15 P, fordi der var tale om et 2-familieshus og byretten har i en dom fra 2014 fastslået, at LL § 15 P kun gælder udlejning af en bolig, som ejeren selv bruger eller råder over.

Men Landsskatteretten kom skatteyder til undsætning og gav ham bundfradrag på 24.000 kr. efter LL § 15 P.

Landsskatterettens begrundelse er, at ejere af 2-familieshuse ikke pr definition er udelukket fra at benytte bundfradraget i LL § 15 P. Da der var tale om korttidsudlejning, var ejeren i princippet ikke afskåret fra at råde over den anden beboelseslejlighed ind i mellem udlejningerne.

Hvis der er tale om langtidsudlejning, så må vi antage, at byretsdommen fra 2014 stadig gælder, så man ikke kan benytte bundfradraget på 24.000 kr. ved opgørelse af overskud af udlejning af nr. 2 lejlighed.

2-familieshuse falder generelt mellem 2 stole, når man udlejer nr. 2 lejlighed. Man kan på den ene side ikke benytte virksomhedsordningen på denne udlejning og på den anden side kan man ikke benytte LL § 15 P.

Men ved korttidsudlejning kan man åbenbart efter Landsskatterettens opfattelse godt benytte LL § 15 P. Det kræver vel, at man betaler ejendomsværdiskat af begge lejligheder, må vi antage.

Kilde: Skat & Råd ApS – Mads Grønnegaard, Skattekonsulent cand. jur

Chefen mødte ind den 15. maj til et flagpyntet kontor og gaver, i anledning af han fyldte 60 år søndag den 17. maj 2020.

20. marts er normalt tiden, hvor selskaber betaler frivillig acontoskat for indkomståret 2020.

Vi kender endnu ikke satserne for tillæg for restskat mv. men det forventes, at de bliver de samme som for 2019. Det vil sige 0 % tillæg for betaling senest 20. marts og 0 % reduktion ved betaling senest 20. november.

Ved indbetaling af frivillig acontoskat efter den 20. november 2020 forventer man, at der sker en dekort på 0,9 % som sidste år.

Det gode råd er altså, at selskaberne lige så godt kan vente med at indbetale frivillig acontoskat til 20. november 2020, medmindre de oplever negative renter af indestående. Hvis selskabet har negative renter så kan indbetaling af frivillig acontoskat til 0 % i rente være en fordel.

Kilde: Skat & Råd ApS v/Mads Grønnegaard,Skattekonsulent cand.jur

Afgiften stiger fra 6 til 15 %

Den borgerlige regering nåede at indføre rabat på bo- og gaveafgift, når man sælger en aktiv virksomhed eller et aktivt selskab til børn og børnebørn.

I 2019 er bo- og gaveafgiften kommet ned på 6 % vel og mærke når gaven ydes ved overdragelse af en aktiv virksomhed. Begrebet aktiv virksomhed er den samme som gælder, når man vurderer om sælger kan udskyde skatten med succession.

Den lave afgift gælder altså ikke overdragelse af “pengetanke” herunder udlejningsejendomme.

Den socialdemokratiske regering foreslår nu, at den lave afgift reguleres tilbage til de almindelige 15 % i boafgiftsloven.

NB! Det er værd at bemærke, at den høje afgift ifølge forslaget først træder i kraft ved årsskiftet -altså gaver der ydes i 2020 og senere.

Der er altså nu en god måned tilbage til at overveje, om man vil overdrage virksomheden til næste generation før årsskiftet for at spare 9 % i gaveafgift.

Ved overdragelse af mindre virksomheder vil man nok fortsat i stort omfang benytte sig af gældsbreve i stedet for at yde en gave med det samme. Der kan fortsat ydes op til 65.700 kr. pr. giver pr. barn i 2019 uden at det udløser gaveafgift.

Hvis både far og mor giver gaver kan der årligt overføres 131.400 kr. pr. barn.

Henstand med gaveafgift ved generationsskifte af aktiv virksomhed

Ifølge forslaget vil man lempe på reglerne om henstand med gaveafgiften. Den 15-årige afdragsperiode forlænges til 30 år og henstand gøres til et retskrav i stedet for at man skal ansøge SKAT om tilladelse. Det vil nok betyde, at flere benytter sig af muligheden for at søge henstand med gaveafgiften. I dag er det meget begrænset hvor mange der benytter sig af muligheden for at søge om henstand. Renten af henstand foreslås at være = standardrenten, som ligger på 2,7 % i 2019-renteniveau.

Kilde: Skat & Råd ApS v/Mads Grønnegaard,Skattekonsulent cand.jur

Forhøjelse af den skattefrie seniorpræmie

Folketinget vedtog i efteråret enstemmigt at hæve den skattefrie seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr.

Samtidig indfører lovgiver en yderligere skattefri præmie på 25.000 kr. til dem, der ikke bare arbejder ét, men to år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

Der er altså nu en stor gulerod spændt foran, hvis man gider at køre et år mere i “hamsterhjulet”.

Lønmodtagere

Den skattefrie seniorpræmie gives til dig, der er født i 1954 eller senere og som har nået pensionsalderen og gerne vil arbejde videre. Pensionsalderen er i øjeblikket 65,5 år.

Arbejdskrav: Du skal arbejde mindst 1.560 timer årligt. Det svarer til 30 timer pr. uge.

Lønkrav: Du skal tjene mindst 121,30 kr. i timen (i 2019-niveau).

Selvstændige

Som selvstændige er du også berettiget til den skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter din virksomhed efter, at du er nået folkepensionsalderen,

Arbejdskrav: Som selvstændig er du ikke omfattet af noget egentligt krav til arbejdsindsatsen, som gælder for lønmodtagere. Overskud før renter omregnes til arbejdstid ved at gange 1.560 timer med 121,3 kr. i timen. Dermed skal du have et overskud før skat og renter på ca. 190.000 kr.

Det forhold, at der ikke gælder noget egentligt arbejdstidskrav for selvstændige, betyder, at du også kan være berettiget til præmien, selvom din virksomhed ikke kræver meget arbejde -fx udlejning af fast ejendom. Det afgørende er, at du har et overskud på mindst 190.000 kr.

Hovedaktionærer

Er du hovedaktionærer, er du også berettiget til præmien efter samme regler som gælder for lønmodtagere. Du skal altså hæve minimum 190.000 kr. i løn fra dit selskab og kunne godtgøre, at du arbejder i minimum 1.560 timer om året svarende til 30 timer om ugen.

Men pas på! Hvis Skattestyrelsen mener, at dit arbejde ikke tager 30 timer om ugen, så kan du risikere at den skattefri præmie skal tilbagebetales.

Det kan være aktuelt, hvis du har et investeringsselskab, der alene beskæftiger sig med investering i værdipapirer eller udlejning af fast ejendom i mindre omfang. I disse passive virksomheder kan det være vanskeligt at argumentere for, at arbejdstiden er 30 timer om ugen.

Folkepension

Det er ikke en hindring for at modtage den skattefri seniorpræmie at du samtidig modtager folkepension. Præmien bliver ikke medregnet, når du opgør din indtægt i forhold til folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget.

Se om folkepension her https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg

Kilde: Skat & Råd ApS v/Mads Grønnegaard,Skattekonsulent cand.jur

Alle snakker om den nye ferielov, vil du vide mere, kan du læse herom på Borger.dk, de har en forståelig guide om emnet. Ellers er du velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om ferieloven på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/ny-ferielov-i-danmark/

Din varebil skal være registreret senest den 1. juli 2019

Nye regler for varebiler betyder, at du skal registrere din varebil, hvis du anvender den til “firmakørsel” eller “godskørsel for fremmed regning”. Din varebil skal være registreret senest 1. juli 2019.

Benytter du udelukkende din varebil til “privat kørsel”, skal du ikke foretage dig noget.

Sådan registrerer du din varebil:

Hvis du kører firmakørsel

Registrering af varebiler til “firmakørsel”, skal ske digitalt via Motorstyrelsen på https://motorregister.skat.dk. Husk at have dit Nem ID parat.

Du kører firmakørsel, hvis du transporterer gods, der tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet.

Der er også tale om firmakørsel, hvis du transporterer gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Kørslen mp kun være en hjælpefunktion til virksomhedens samlede aktiviteter.

Hvis du kører godskørsel for fremmed regning

Når du udfører “godskørsel for fremmed regning”, skal du først ansøge om en varebilstilladelse på Virk.dk. Efter du har modtaget din varebilstilladelse, skal du registrere to ting:

Du skal:

• -Registrere den eller de varebiler, som du benytter til godskørsel for fremmed regning. Registreringen skal ske via en nummerplademontør-
• -Registrere din varebilstilladelse til den varebil eller vogntog (varebil med anhænger), som du anvender. Det gør du ved at registrere varebilens registreringsnummer via Virk.dk på https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/fstyr/Registrering_af_varebil_til_tilladelse.

Du kører godskørsel for fremmed regning, hvis du transporterer gods mod betaling, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet.

Du kan læse mere om registrering af din varebil på Færdselsstyrelsens hjemmeside www.varebilskrav.dk

Den 1. januar 2019 blev der indført nye regler for momshåndteringen af gavekort med formålet om at sikre en ensartet håndtering heraf i EU. De nye regler gælder for gavekort, der er udstedt fra 1. juli 2019, men kan anvendes fra 1. januar 2019. De nye regler for afregning af moms får den konsekvens, at såfremt der skal afregnes moms af varer eller ydelser, og at leveringsstedet er begrænset til ét EU-land, vil der skulle afregnes moms på udstedelsestidspunktet for gavekortet. De nye regler betyder dermed, at der skal afregnes moms, når leveringsstedet er kendt, uanset at leverandøren ikke er kendt. Da der i Danmark kun er én momssats, vil de nye regler dermed bevirke, at der skal afregnes moms ved udstedelse af gavekortet, når gavekortet udelukkende vedrører momspligtige varer og ydelser, der kan leveres her i landet. Hvis gavekortet kan anvendes til både momspligtige og ikke-momspligtige formål og/eller her i landet eller i et andet EU-land, vil momsen først skulle afregnes af leverandøren af varen eller ydelsen, som gavekortet anvendes til. I praksis vil de nye regler have den konsekvens, at der skal afregnes moms ved udstedelsen af en lang række gavekort, hvor dette ikke tidligere har været tilfældet. Den praktiske håndtering af de nye regler Først og fremmest bør alle udstedere af gavekort gennemgå alle de varer og ydelser, som gavekortene giver adgang og kortlægge, hvorvidt alle varer og ydelser f.eks. er momspligtige, momsfritaget eller begge dele. Herefter bør det vurderes, hvorvidt varerne eller ydelserne kun kan leveres her i landet eller i flere EU-lande mod indløsning af gavekortet. Denne kortlægning kan herefter anvendes til at bestemme, hvorvidt der skal afregnes moms på udstedelsestidspunktet for gavekortet eller ved udlevering af varen eller ydelsen, som gavekortet kan indløses til. Derudover kommer der tekniske bogføringsmæssige krav til håndteringen af gavekort, der er udstedt efter de gamle regler samtidig med håndteringen af gavekort udstedt efter de nye regler. Bemærk at virksomheder, der bliver berørt af de nye regler, selv kan vælge tidspunktet for implementering heraf – enten d. 1. januar 2019 eller d. 1. juli 2019. Det må dog her anbefales, at tidspunktet for overgang til den nye momsmæssige behandling af gavekortet koordineres mellem udstederen af gavekortet og de selskaber, hvor gavekortet kan anvendes.

I “gamle” dage foregik skattekontrol på den måde, at en medarbejder i skattevæsnet indkaldte regnskab og bogføring for en virksomhed, hvorefter man “fiskede” efter manglende indtægter eller forkerte fradrag ved at gennemgå regnskaberne for mistænkelige poster.

I dag er skattekontrollen ofte sat i system, så man elektronisk udsøger en række personer og virksomheder med samme problemstilling, hvorefter SKAT laver en strømlignet behandling af disse sager. Der har fx været aktioner mod folk, der har overført penge fra udlandet (money transfer). Der har været aktioner mod hovedaktionærer, der modtager skattefri kørselsgodtgørelse som overstiger lønnen, og der har været aktioner mod personligt erhvervsdrivende, der har haft underskud i 3 år i træk, hvor SKAT nægter fradrag ud fra en hobbybetragtning.

Som virksomhed bør man have for øje, at der er nogle fradrag, der er farlige i den forstand, at de let påkalder sig skattemyndighedernes opmærksomhed og misbilligelse. Særlig interesse har fradrag for rejse og repræsentation samt usædvanlige personaleudgifter.

Eks.

En midtjysk virksomhed med 50 ansatte inviterede i oktober 2014 7 af sine administrative medarbejdere på en weekendtur til København. De spiste på hovedstadens måske dyreste restaurant og overnattede på hotel. Der deltog også 8 ægtefæller. Turen kostede i alt 76.000 kr.

Der var ikke indlagt faglige indslag på turen og firmaet havde afholdt julefrokost og sommerfest i firmaet. Medarbejderne fik efterfølgende en hilsen fra SKAT i form af en forhøjelse på 5.000 kr. Landskatteretten har i 2018 stadfæstet SKAT’s afgørelse.

Kendelsen viser, at man skal være omhyggelig, når man lader firmaet betale for rejser og bespisning, hvor det faglige element er underordnet.

Man kan også hidkalde sig opmærksomhed, hvis firmaets repræsentationskonto er høj i forhold til firmaets størrelse og anledningen skal altid være i orden.

Det vil være en god ide at drøfte spørgsmålet med din revisor før du afholder udgiften eller i hvert fald før du trækker den fra i regnskabet.

Den årlige julefrokost og evt. en sommerudflugt hidkalder sig normalt ikke opmærksomhed, men dyre firmaudflugter og restaurantbesøg herudover kan komme i SKAT’s søgelys.

Kilde: Skat & Råd ApS v/Mads Grønnegaard,Skattekonsulent cand.jur

Kostprisen
Hvis du køber varer og tjenesteydelser fra din arbejdsgiver med personalerabat, skal du alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos arbejdsgiver.

Med andre ord, du må købe varer og tjenesteydelser fra din arbejdsgiver til kostpris, uden at det udløser skat. Kostprisen er arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at købe og/eller producere varen inkl. afgifter.

Varer som arbejdsgiveren udbyder til salg i sin virksomhed
For at du som medarbejder kan benytte “rabatreglen” er det en ufravigelig betingelse, at der er tale varer eller tjenesteydelser, som din arbejdsgiver udbyder til salg i sin virksomhed.

Det du kan altså fx ikke købe en hårtørre af din arbejdsgiver med rabat, hvis du arbejder hos en bagermester.

Eksempel 1

En autoforhandler har købt en brugt Audi for 200.000 kr. Autoforhandleren har herudover brugt 7.000 kr. til klargøring af bilen. Bilen står til salg hos forhandleren for 250.000 kr.

Martin, som er ansat som i firmaet, bliver interesseret i bilen. Det aftales at Martin køber bilen for 207.000 kr.

Martin vil i den situation ikke blive beskattet af rabatten, da købesummen svarer til firmaets kostpris. Rabatten overstiger således ikke sælgers avance.

Eksempel 2

Marianne er bogholder hos en tømrermester. Hendes terrasse i sommerhuset trænger til at blive afhøvlet. Tømrermesteren sender en svend op til sommerhuset en ledig stund. Svenden bruger 5 timer på at afhøvler bogholderens terrasse.

Tømrermesteren sender følgende regning til bogholderen baseret på kostpriser:

Løn til svend: 5 x 250kr. 1.250 kr.
Kørsel med værkstedsvogn 25 x 8 kr. 200 kr.
Udgift afhøvler-maskine 200 kr.
I alt at betale 1.650 kr.

Ved salg til eksterne vil prisen være 2.310 kr.

Idet Marianne betaler kostprisen for det udførte arbejde, sker der ikke beskatning.

Ved opgørelse af kostprisen ser man bort fra firmaets faste kapacitetsomkostninger så som husleje, forsikringer og varme.

Frokostordninger
Du skal ikke betale skat af din arbejdsgivers tilskud til frokostordningen, hvis du som medarbejder betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer.

Ved et standardmåltid forstås almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.

Standardsatserne gælder, uanset om du betaler pr. måltid eller der er tale om månedlig betaling for mad baseret på et gennemsnitligt antal arbejdsdage.

Standardsatserne gælder også i tilfælde, hvor firmaet ikke har egen kantine, men henter maden fra den lokale slagter og sætter den frem til medarbejderne.

Ved erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan du få skattefri kørselsgodtgørelse fra din arbejdsgiver/dit firma.

Satsen i 2018 er 3,54 kr./km. for de første 20.000 km. For kørsel over 20.000 km. er satsen 1,94 kr./km.

Krav til kørselsregnskab
Uanset om du er lønmodtager, selvstændig eller hovedaktionær, stiller SKAT krav til dit kørselsregnskab.

Kørselsregnskabet skal indeholde følgende elementer:

1) Modtagers navn, adresse og CPR-nummer.

2) Dato for kørslen.

3) Kørslens adresse start og slut.

4) Kørslens erhvervsmæssige formål.

5) Antal kørte kilometer pr. tur

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Husk at angive registreringsnummer på bil
Du bør altid i kørselsregnskabet angive registreringsnummer på bilen, så der ikke er tvivl om, at der køres i egen bil.

Bil ejet af ægtefælle eller samlever anser man også for egen bil.

Ikke krav om kilometertæller
SKAT stiller ikke krav om, at du skal angive bilens kilometertæller i kørselsregnskabet.

Der er nogen der har fået opfattelsen af, at det er et krav, men det er det ikke.

Det gør det lettere at føre kørselsregnskab, at man ikke hele tiden skal aflæse sin kilometertæller.

Kilder
Kravene til kørselsregnskab fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse fra år 2000: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13696

Se vejledning fra SKAT her: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234872 I SKAT’s vejledning kan du også finde eksempel på kørselsregnskab.

Et bindende svar skal igen være bindende, hvis det står til Skatteministeren. Se forslag L 64 her: http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l64/index.htm

Hvis loven bliver vedtaget, kan vi igen stole på et bindende svar om værdiansættelse.

SKAT har ellers siden 1. juli 2015 kunne se bort fra et bindende svar om værdi af fx fast ejendom, hvis det efterfølgende viste sig, at ejendommen var væsentlig mere værd.

Det er positivt, at et bindende svar igen bliver bindende. Det får især betydning på overdragelse af fast ejendom fra hovedaktionær til selskab eller omvendt.

I hovedaktionærforhold accepterer SKAT typisk, at man overdrager til den offentlige vurdering, selvom handelsprisen kan afvige fra den.

Overdragelse af fast ejendom til børn og nær familie

Ved overdragelse af fast ejendom inden for gavekredsen (typisk salg til børn) kan man stadig anvende den seneste offentlige vurdering +/-15%, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det har Højesteret fastslået i 2016.

Særlige omstændigheder er omstændigheder, hvor parterne ved direkte handlinger viser, at de udmærket er klar over, at ejendommen er mere værd. Det kunne fx være, hvis køber af ejendommen giver arveafkald i forhold til de andre arvinger.

Hvis man går til stregen og overdrager en forældrelejlighed til sin datter for vurderingen minus 15 %, så bør datteren ikke sætte ejendommen til salg umiddelbart efter købet og hun bør ikke i forbindelse med købet optage tillægslån, der viser, at kreditforeningen vurderer lejligheden til et langt højere beløb. En omlægning af eksisterende lån uden vurdering af ejendommen vil ikke være særlige omstændigheder.